Sådan vælger du den rigtige pensel

28. marts 2017
Blogger

Har du også svært ved at vælge den rigtige pensel?

Der findes hen hel del pensler på markedet, og det kan være rigtig svært for en uerfaren at vælge den rigtige pensel. Læs, hvad vi anbefaler.

Tager man i byggemarkedet for at købe sig en pensel til sit malerprojekt derhjemme, kan man godt blive overvældet af det store udvalg. Næsten alle penslerne lover at opfylde lige netop dit behov, men hvad skal du vælge? Skal det være en pensel med svinehår eller syntetiske, skal du vælge det billige sæt til kun 40 kroner, eller bør du hellere ofre det samme på en enkel pensel? Det er svært at sige, det kommer jo an på, hvad du skal male.

Hvis du bare skal male facaden uden på huset, ser vi ingen grund til, at du skal ofre det helt store beløb for hverken pensel eller ruller. Da der ingen fordel er ved at bruge dyrt udstyr på facaden. Du bør hellere købe noget billigt, som du ikke er ked af at smide ud bagefter.

Ofre hellere lidt mere på vinduerne

Et sted hvor du hellere bør ofre lidt mere på det rigtige udstyr, er når vi snakker om vinduesrammer. Da det nemt ses, hvis der ikke er en pæn finish, og der er kvaliteten af penslen alt afgørende.

En problem som man ofte ser med de billige pensler er, at de ikke altid er så hårdfør, og man ser ofte, at hårene falder af på grund af dette. Så det vil være en god investering, så der ikke sidder hår tilbage i malingen, når du maler dine vinduesrammer. Strukturen på malingen bliver også mere flydende, fordi malingen nemmere glider sammen med en god pensel.

Hvis du samtidigt vælger en rigtig dyr pensel til omkring 300 kr. f.eks. en håndlavet Guldberg- pensel, så har du også sikret dig en pensel for livet, hvis du sørger for at pleje den ordenligt efter hvert brug.

Hvad skal jeg vælge, svinebørster eller kunstfibre?

Pensler er enten lavet af svinebørster (naturhår), kunstfibre eller en blanding af de to. Pensler af naturhår har den fordel, at de er rigtig gode til at opsuge og holde på malingen, så du ikke behøver at dyppe penslen hele tiden, og penslen ikke drypper.

Børsterne er også bløde, hvilket giver en pæn finish på træværk. De bløde børster betyder dog også, at penslen hurtigere bliver slidt, hvis du maler på en ru overflade. Da naturhårene knækker i takt med, at penslen slides, kan du derfor opleve, at penslen af svinebørster taber hår i den malede overflade.

Skal du male facader? Så vælg syntetiske pensler

Syntetiske pensler giver en pæn finish, da de ikke trækker spor efter hårene, og så er de meget slidstærke. Derfor er de syntetiske pensler et godt valg, hvis du skal male facaden eller andet med en meget ru overflade.

Har du ikke en præference for den ene eller den anden slags pensel, er det en god idé at vælge en pensel, der både indeholder naturhår og kunstfibre. Den type pensel forener nemlig kvaliteterne fra de to andre typer, så du både får en pensel, der kan holde på malingen og giver en pæn finish.

Formen er helt op til dig.

Skal du male en større flade, er det en god idé at købe en flad pensel på 100 eller 120 mm. Hvis du køber én, der har lidt vinkel i håndtaget, kan du spare dine håndled for en del vrid.

Hvis du også skal male vinduer, skal du supplere den store, flade pensel med en mindre pensel. Her kan du vælge en rund eller en oval pensel. Den runde er den traditionelle pensel til præcisionsarbejde, mens den ovale kombinerer en flad og en rund pensel og derfor også kan bruges til lidt bredere flader.

Generelt vil siger vi, at runde pensler er bedst til vinduesrammer, fordi de kan lave skarpe kanter, men det er smag og behag, om du er til runde eller ovale pensler.

Skal vi hjælpe dig?

Står du med et malerprojekt derhjemme, som du ønsker hjælp til så klik her, og se hvad vi kan tilbyde.


Står du med et andet projekt som du ønsker vores hjælp til, så klik her og ser hvad vi kan.