Håndværkerfradrag i 2019

13. marts 2019
Tardini

Er du i tvivl om, hvordan du indberetter håndværkerfradrag til Skattestyrelsen i 2019?

Du kan få håndværkerfradrag – eller servicefradrag, som nogle kalder det, for udvalgte serviceydelser og håndværksydelser. Det skal blot være udfyldt i hjemmet eller fritidsboligen.

Du kan her se, hvilke ydelser, og hvilke beløb, der gør sig gældende i 2019 (du kan blandt andet nu få fradrag for tyverialarmer):

  • Serviceydelser: giver fradrag på op til 6.100kr. pr. person.
  • Håndværkerydelser: giver fradrag på op til 12.200kr. pr. person.
  • Du kan læse mere på SKAT’s hjemmeside her

Gode tips og tricks til håndværkerfradraget

  • Det er kun arbejdslønnen, der berettiger dit fradrag – altså ikke materialer. De fleste tømrervirksomheder, er bekendt med det – og du kan altid spørge dem til råds.
  • Undlad at betale med kontanter. Det er således kun gældende ved elektronisk betaling (MobilePay er godkendt).
  • Al dokumentation skal gemmes.
  • 26 % er fradragets værdi. Sådan cirka. Så eksempelvis hvis dit håndværkerfradrag er 4.000 kr., så sparer du 1.040kr. i SKAT.

Håndværkersydelser der giver fradrag.

Vi har her listet nogen af håndværksydelser, som giver fradrag.

Udvendigt malerarbejde – bortset fra tag, for eksempel:

  • Maling af vinduesrammer
  • Maling af døre
  • Maling af ydervægge

Ovenstående er kun udvendigt. SKAT siger yderligere, at fradraget ikke omfatter maling af udhæng, vendskeder og sternbrædder. Invendigt malerarbejde giver således ikke fradrag.

Udskiftning af ruder, vinduer og terrassedøre med glas, for eksempel:

  • Nye ruder og vinduer
  • Nye terrassedøre – også franske altandøre – hvor størstedelen er glas
  • Forsatsvinduer
  • Udskiftning af vinduer og døre i udestuer

Vær opmærksom på, at fradraget her ikke omfatter Vindueshjul, der laves om til dørhjul – og omvendt. Heller ikke nye vindues- og dørhuller er det muligt at få fradrag for ligesom det heller ikke er ved reparation af vinduesrammer osv. Skal du have skiftet et vindue eller udført andet tømmerarbejde, kan du rekvirere et tilbud hos os her.

Du kan læse meget mere på SKAT’s hjemmeside for fradrag her.